Søer

Vi har i mange år eksporteret vores slagtesøer til slagtning i Rheda. De seneste år til Niebüll i Tyskland. I 2013 købte vi 60% af Sevel Slagteri af Axzon A/S, og vi har siden da slagtet for os selv i Danmark. Det har betydet bedre indsigt i somarkedet og mere fleksibilitet i afviklingen af slagtningerne.

Vi kan aftage slagtesøer fra hele landet. Søerne hentes hver uge eller hver 14. dag efter ønske.

Vi garanterer, at de danske transportregler for udsættersøer bliver overholdt. Dette betyder, at ingen søer vil blive transporteret mere end 8 timer mellem stald og slagteri.

Slagtning sker på Sevel Slagteri A/S. Slagteriet er, som det eneste danske privatejet slagteri, medlem af vægt og klassificeringskontrol. Slagteriet er Danish og QS godkendt.